Klubrepræsentation ved store arrangementer (CHGP 2016)

Aktivitetskalender

efter år efter måned efter uge I dag Søg Vælg ny måned
Besøg politigården
Onsdag, 22 Februar 2017, 19:30 - 23:00
Kontakt Søren Post -

Politigarden denrundegaardDet er lykkedes at få arrangeret et besøg på Københavns meget karakteristiske politigård. Besøget vil fokusere på netop den gennemførte arkitektur, ligesom der vil blive sat fokus på politiets historie i forbindelse med besættelsestiden. Det bliver et spændende og indholdsrigt besøg, som vil kunne fange manges umiddelbare interesse. Rundvisningen tager 1-1½ time, og efterfølgende vil der være kaffe og kage.

Vi mødes i Otto Mønsteds Gade foran Politigården. Der er plads til maksimum 30 besøgende ved denne begivenhed, og det er først til mølle princippet, som er gældende.
Arrangementet er nu overtegnet, og der lukkes for flere tilmeldinger.

 

Sted Politigården
Niels Brocks Gade
København K.
1569
Danmark
Bygningen

Hovedarkitekten bag den imponerende bygning i nyklassicistisk stil var Hack Kampmann. Efter dennes død i 1920 overtog arkitekten Holger Alfred Jacobsen opgaven i samarbejde med arkitekterne Hans Jørgen Kampmann og Aage Rafn.

Bygningen er kendt som den sidst opførte nyklassicistiske bygning i Nordeuropa. Indvendigt er bygningen inspireret af den sydeuropæiske renæssance samt barokkens arkitektur. Hertil kommer mange fine detaljer i bygningen inspireret af antikt romersk kunsthåndværk og moderne art deco. Bygningens ydre skulle stå hårdt og afvisende over for omgivelserne, derfor åbnes alle vinduer også indad for ikke at bryde facaden.
Den 1. april 1938 blev bygningen overdraget til staten, idet Rigspolitiet var blevet oprettet ved lov af 5. maj 1937.

Mindevæggene
Mindevæggen for faldne politifolk under 2. verdenskrig blev afsløret den 19. september 1947 i Mindegården. Den bærer navnene på de 157 politifolk, der satte livet til under besættelsen, eller som døde under og efter ophold i de tyske koncentrationslejre. Den 19. september 1944 blev den sorteste dag i dansk politi historie. Kl. 11:00, under dække af en falsk luftalarm, iværksatte tyskerne, der den 9. april 1940 havde okkuperet Danmark, "Operation Möwe" og besatte samtlige store politistationer i Danmark – herunder Politiskolen og Politigården i København. Det tjenestegørende personale, ca. 2000 politifolk, heraf 1012 fra Københavns politi, blev arresteret og deporteret til tyske koncentrationslejre. Resten af de danske politifolk gik "under jorden". På væggene er anbragt 12 bronzesøm til brug ved kranseophængning.

I 1993 indviedes en ny mindevæg, der omfatter de københavnske politifolk, som efter 2. verdenskrig er blevet dræbt ved en voldshandling under tjeneste i Københavns politi. Arrangementet er nu overtegnet, og der lukkes for flere tilmeldinger.
Du skal logge ind for at bekræfte din deltagelse.

Vejledning ved tilmelding

Ved tilmelding til arrangement uden deltagergebyr: Hvis du vil tilmelde flere end dig selv, skal du først klikke på "Opret gæst" lige under "Primær deltager" og vælg antal gæster ud over dig selv. Klik dernæst på "Klik for at deltage"

Ved tilmelding til arrangement med deltagergebyr: Vælg det antal samlede antal deltagere, som du ønsker at tilmelde og klik derefter på "Klik for at deltage"

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.