Jaguaria
Klubben udsender seks gange årligt et medlemsblad, JAGUARIA, der over 52 sider indeholder afslørende reportager fra møder, rallies og andre events. Nørderne får dækket deres behov med spændende artikler fra redaktionen eller Hjælpekorpset, der er båret af dyb teknisk indsigt. I hvert nummer er der testkørsel af en fabriksny Jaguar, buyers-guide til klassiske Jaguarer og rystende beretninger om årelange fallitbringende restaureringer. Ønsker du at bidrage til klubbladet med erfaringer, oplevelser mm. kan du sende tekst og billeder til redaktøren.

JAGUARIA's brede og humoristiske dækning af det seje Jaguarliv afrundes af JAGMARKET, hvor medlemmerne kan faldbyde og efterlyse biler og reservedele. Annoncer kan oprettes online eller sendes som e-mail eller med posten til redaktøren.
Som medlem kan du læse Jaguaria Online - allerede inden bladet når i trykken. Ældre artikler kan findes i følgende artikelliste.
Tidligere medlemsblade kan bestilles ved at klikke her.
Som medlem kan du læse Jaguaria Online - allerede inden bladet når i trykken. Ældre artikler kan findes i følgende artikelliste.
Tidligere medlemsblade kan bestilles ved at klikke her.








