images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Årsmødet i Faaborg aflyst

Rallyplade 2020 

Det er med megen ulyst, men tvungent af omstændighederne i forbindelse med covid-19 pandemien, at bestyrelsen har besluttet at aflyse årsmødet på Hotel Faaborg Fjord den 25. – 27. september.

Den seneste tids kraftige udvikling i antallet smittede borgere kombineret med udsigten til strammere restriktioner i forbindelse med samvær mellem mennesker og et deraf følgende amputeret arrangement gør, at vi ikke mener det forsvarligt at gennemføre årsmødet.

Generalforsamlingen søndag den 27. september kl. 10.00 – 12.00 gennemføres fortsat på Hotel Faaborg Fjord. Der vil blive udleveret en "sandwich to go" og en vand til hjemturen. Det henstilles til deltagere at iagttage og følge de påbud, som måtte være gældende og håndhævet af hotellets personale den pågældende dag.

Vi beklager alle situationen, som vi godt ved, der er forståelse for.

Da Hotel Fåborg Fjord har vist stor imødekommenhed i forbindelse med den sene aflysning har vi besluttet at afholde årsmøde/e-typens 60års jubilæum i september 2021 på hotellet. Derom mere senere.

Aktiviteter i regionerne lørdag d. 26. september.

Alle har glædet sig til at lufte bilen på årsmødets køretur, men da det ikke lader sig gøre, vil regionerne forsøge at lave en regionsaktivitet denne dag. Så hold øje med her på hjemmesiden, nyhedsbreve og facebook.

På bestyrelsens vegne

Carsten Rojh

Bestyrelsesformand

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.