images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Generalforsamling 2020

Nyt fra bestyrelsen:

Set i lyset af den seneste udvikling indenfor Covid-19/Coronasituationen og den kommende generalforsamling den 27. september vil bestyrelsen henstille til medlemmerne, at iagttage Sundhedsmyndighedernes seneste opfordringer til begrænsninger i selskabeligt samvær.

Hvis du ønsker at deltage i generalforsamlingen skal dette meddeles til Jørgen Findsen – Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - senest søndag, den 20. september således, at Hotel Fåborg Fjord kan indrette faciliteterne efter deltagerantallet.

Klubbens regnskab har i tre uger været tilgængeligt på hjemmesiden. Affødt af den seneste udvikling i Covid-19/Coranasituationen har bestyrelsen valgt at bringe sin beretning, som den vil blive fremlagt på generalforsamlingen sammen med generalforsamlingens dagsorden.

Som det vil fremgå af beretningen og dagsordenen ønsker Michael Mottlau ikke genvalg til bestyrelsen.

Bestyrelsen indstiller, at nuværende suppleant Ruben Husberg vælges som nyt bestyrelsesmedlem.

Som nye suppleanter til bestyrelsen indstiller Ulrich Stuhr Christensen, teamleder i afdelingen for Økonomi og Regnskab på Danmarks Tekniske Universitet. Ulrich har igennem de seneste år bidraget positivt til arbejdet i klubbens Region Sjælland.

Ligeledes indstilles Michael Sandberg, Marine Standard Manager i UNI-Tankers. Michael har i de senere år bidraget positivt til arbejdet i Region Fyn og som repræsentant på klubbens stand på Bilmessen & Brugtmarked i Fredericia både forår og efterår.

Udover begges interesse og passion for klubarbejdet matcher deres faglige kvalifikationer de egenskaber, som vil blive krævet i forbindelse med det igangværende generationsskifte i bestyrelsen.

Valg af revisor: Lars Torp Madsen modtager genvalg

Valg af revisorsuppleant: Carsten Olver modtager genvalg

Det skulle glæde os, om alle kandidater bliver godkendt.

Vi minder om, at eventuelle forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skriftligt skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.

Ligeledes skal andre kandidater til bestyrelse og som suppleanter skriftligt være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.

 

Log på hjemmesiden og læs berstyrelsens beretning og se regnskabet for året 2019/20 

Begge dele ligger under "Klubben" men kan kun læses hvis man logger på.

Har du glemt din kode, så send en mail til Jørgen Findsen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Generalforsamling i Jaguar Club of Denmark søndag d. 27. september 2020 kl. 10:00 på Hotel Fåborg Fjord
GENERALFORSAMLING
Agenda:
1) Valg af dirigent.
2) Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår.
3) Godkendelse af det reviderede regnskab.
4) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
5) Valg af revisor og revisorsuppleanter.
6) Fastsættelse af kontingent for kalenderåret 2021.
7) Vedtægtsændring, regnskabsåret skal følge kalenderåret.
8) Behandling af indkomne forslag.
9) Eventuelt.
Ad. 4:
I Henhold til vedtægternes §12 stk. 3, skal det oplyses, at Carsten Rojh, Tage Andersen, Søren Post, og Poul Erik Christensen er på valg, alle
modtager genvalg. Michael Mottlau modtager ikke genvalg.
Der gøres opmærksom på, at navne på eventuelle andre kandidater til bestyrelsen skriftligt skal være formanden i hænde senest syv dage
før generalforsamlingens afholdelse, jr. vedtægternes §12 stk. 5.
Ad.6:
Bestyrelsen indstiller til uændret kontingent for kalenderåret 2021.
Ad.7:
Bestyrelsen indstiller til beslutning, at klubbens regnskabsår ændres fra 1. juli - 30. juni til 1. januar - 31. december. Derved følger kontingentbetaling regnskabsåret.
Ad.8:
Der gøres opmærksom på, at forslag der ønskes drøftet under dagsordenens pkt. 8, skriftligt skal være formanden i hænde senest 7 dage
før generalforsamlingens afholdelse jf. vedtægternes §12 stk. 6.
Der vil efter generalforsamlingen blive uddelt sandwich og vand, begge dele kan nydes på stedet, men er forberedt til at tage med på
turen hjem.

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.