images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Fælles julefrokost Region Fyn og Region Jylland Syd

 Julefrokost2

Årets julefrokost blev afprøvet som et fælles arrangement mellem nævnte regioner, så en ret kold lørdag aften i november troppede en række forventningsfulde medlemmer op på Kryb-i-Ly kro ved Fredericia i glad forventning om at kunne spise til man nærmest blev flov til sidst.
Den gamle kro indfriede til fulde alle forventninger i den retning, og selvom vores tjener til stadig serverede nye danske – men stadig traditionelle – juleretter gik snakken vidt og bredt medlemmerne iblandt.
Inden desserten, som bestod af fint ostebord og naturligvis risalamande, blev der afholdt en lille quiz, hvor forskellige emner indenfor – naturligvis – jul ivrigt blev funderet over, og efterfølgende diskuteret, da Ruben leverede de tilsyneladende rigtige svar…
Mange medlemmer lærte noget nyt ved denne quiz… Hvem vidste for eksempel at fastfoodkæden KFC (Kentucky Fried Chicken) har stor betydning for japanske anliggende? Og hvordan er det lige at Bertel Haarder har indskrevet sig i Dansk Julehistorie…? Jo, der var god diskussionslyst bordet rundt, da svarene forelå på de i alt 16 spørgsmål.
Til sidst stod det dog klart uden den store diskussion, hvem der var den mest velbevandrede indenfor Global Jul, så de 3 flasker lokalvin fra Jelling fandt sine vindere… Birgit Borup tog med sin overvældende viden om Global Jul 2 flasker god rødvin med hjem, mens Claus Pagh - på en flot 2. plads - tog den sidste flaske med hjem.
Således beriget med nye samtaleemner blev risalamande med lun kirsebærsovs og ostebord konsumeret af medlemmerne, hvorefter selskabet langsomt brød op sidst på aftenen, og alle kørte
hver til sit – velvidende at der var mulighed for vintersæsonens første sne/slud og nattefrost.

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.