images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Lauritz.com

 

Biler, ure og solskin på auktion.


Lauritz1

Parkeringspladsen bag Lauritz.com er ved at være fyldt med smukke Jaguarer og nogle andre biler.

Lauritz.com ligger lige overfor Blokmanns værksted i Herlev.
Og det var da også Erik Blokmann som henledte opmærksomheden på en dag med ”Biler & Ure” hos Lauritz.com.
Selv om der kun var kort tid til invitation på hjemmeside og mails så lykkedes det er at samle omkring 10 Jaguarer. Vi fik plads i ”Jaguarsvinget” og i fuld solskin.
British Motor Group stillede op med en F-type og en F-pace som smukt flankerede vores Jaguarer.

Lauritz2
Til venstre bag Jans XKR og British Motor Groups meget frisk Jaguar står pølsemanden
og til højre skimtes den unge mand og han kaffe Tuk-Tuk.

Kort før kl. 12 trillede en pølsevogn ind og langede lange lækre Langelændere over disken i et tempo som var de hurtige biler værdigt.
Lauritz.com havde også fået lokket en ung mand og hans Tuk-tuk ind på pladsen. En Tuk-tuk er et lille trehjulet køretøj. Den kunne lave varm kaffe efter ønske.
Bastian Buus, en meget ung racerkører som vinder alt, vandt også opmærksomheden ved de to foredrag han holdt om sine bedrifter bag rattet i meget meget hurtige biler.

Tak til Langeland for pølser, Tuk-tuk manden for kaffen og Lauritz.com for et strålende initiativ på en solrig forårsdag.

Søren Post

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.