images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Coronapas

Kære medlemmer

 Corona smitten ser desværre ud til have gode kår i denne tid.

Vi følger både udviklingen og restriktionerne tæt.

 I forbindelse med de kommende arrangementer kommer vi til at være relativt tæt sammen indendørs.

Restauranter kræver, at alle gæster har gyldigt Coronapas, i henhold til nuværende Corona-restriktionsregler i hele Danmark.

Samles vi i private hjem og garager skal vi stadig passe på hinanden og ikke møde frem hvis man fejler noget, men skynde sig at melde afbud.

 Man kan også opnå gyldig Coronapas ved:

  1. At man - indenfor 72 timer før arrangementet - foretager en hurtig-test. 
  2. Eller at man indenfor 96 timer tager en PCR test.
  3. Eller at man er fuldt vaccineret

Vaccine-versionen af Coronapasset er – desværre – ikke 100% sikkerhed imod smitte, så vi vil rigtig gerne opfordre alle deltagere til, frivilligt, at få lavet en PCR test før vi mødes. 

Dette upåagtet om man allerede er i besiddelse af et Coronapas basis færdigvaccinering.

Det er udelukkende som en ekstra sikkerhed for os alle og ikke et krav for at kunne deltage i festlighederne

Toget kørte til tiden på Fyn

Stemning

Modeljernbane opbygning/leg som hobby? 

En mørk efterårsaften troppede 16 medlemmer op i udkanten af Odense for at besøge Odense Modeljernbaneklub, der kan spores helt tilbage til 1949.
Da alle kom op på 1. sal i ”Ungdomshuset” åbenbarede sig et omkring 350 m2 lokale fyldt op med en togbane, der sjældent er set lige – i hvert fald i Danmark. Togbanen er opbygget primært med Fyn som fokus, så i det ene hjørne er Nyborg Færgehavn skabt bedst muligt fra den tid, hvor der eksisterede færger ”mod Øst”. I det andet hjørne er Middelfart skabt med en afstikker mod Fredericia (Værksted) samt Svendborg, som ligger i 3. hjørne. Odense banegård er naturligvis skabt ca. i midten af lokalet.

Læs hele artiklen under "Nyheder" og se de mange billeder!

Pizza og Teknik-snak i Skamby

PE1 2021

I forsøget på at gentage succesen fra tidligere år omkring tekniske ”spørgsmål & svar” åbnede Poul-Erik og Birgitte dørene op for JCD i deres smukke hus i Skamby. Så i alt 20 medlemmer troppede op i en bred vifte af forskellige biler, som tydeligt viste at de kære Katte nu for alvor er på vej i vinterhi.

Se flere billeder og læs hele artiklen under "Nyheder"

Fredericiamessen 2021

Fredericia5

Så blev det endeligt muligt igen at vise nogle flotte Jaguarer frem på Fredericiamessen. Poul Erik Christiansen havde stillet sin Jaguar E-type serie3 til rådighed. Michael Sandberg havde lige som de 3 andre  pudset sin bil, og hans XK8 havde fået plads under teltet og lyset. Peter Boesens flotte 420 G tog sig godt ud på standen, det er jo en bil man ikke sådan overser. Michael Kaspersen var mødt op med Lisbeth Bøilerehauges Daimler V8-250, en af de lidt mere sjældne modeller.

Under "Nyheder" er der et billedegalleri fra standen.

Den Tekniske Redaktør på besøg ved Århus.

Så blev det efterår, oktober, mørkt, blæsende og regnfuldt.

Det var dermed igen tid til at Den Tekniske Redaktør, i skikkelse af Poul Erik Christensen, kom en tur til Hasle.

Poul Erik Jylland

Det plejer at være en hyggelig og lærerig aften, som medlemmerne ser frem til - med god grund. For ud over Poul Erik og det tekniske, så har Bente og Poul altid gjort noget ekstraordinært ud af denne aften - det ville altså være dumt at spise for meget aftensmad hjemmefra.

Til dette møde havde flere sendt spørgsmål frem til Redaktøren. Der var så mange, at hans planlægning mere elle mindre blev lagt til side, og det var i sig selv positivt, da han så ikke skulle underholde os med det han selv havde fundet på, men i stedet spørgsmål relateret til tilhørernes egne biler. Helt sikkert også sjovere for Poul Erik selv. Desuden var spørgelysten stor, så vi kom omkring mange hjørner og spidsfindigheder.

Det blev til en lang aften, hvilket betyder at den har været god, så klokken var 23, da jeg kørte ud ad indkørslen.

Stor tak til PEC, som havde privatchauffør på turen, i skikkelse af hans frue Birgitte, samt til Bente op Poul for det store arbejde de havde lagt i at servicere og give os en god aften.

Undervognsbehandling eller ej? Besøg på PAVA-Center Odense

Mod rust

 

En onsdag aften, hvor efterårsvejret viste sig fra sin relative pæne side besøgte Region Fyn det lokale PAVA-center i Odense for en gang for alle at få afklaret, om undervognsbehandling giver mening eller ej.

Se flere billeder og læs artiklen under "Nyheder"

Tekst Michael Sandberg, foto Michael  Sandberg og Jørgen Findsen

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.