Aktivitetskalender

Foregående måned Foregående dag Næste dag Næste måned
efter år efter måned efter uge I dag Søg Vælg ny måned
Besøg hos Zenvo - en verdenskendt bilfabrik i Præstø
Onsdag, 25 Marts 2020, 17:30

Udsolgt til dette arrangement

Zenvo

Ja, vi laver skam biler i Danmark.

Og ikke bare almindelige dagligdags biler - men: Hypercars. Det er den kategori Zenvo falder i. Kulfiber, centermotor, 1000 HK etc. Og det er ikke, som en del tidligere danske forsøg på bilproduktion, en slags garage-kitcar. Det er en bil der kan bide skeer med de helt store, og hvor det meste bygges inhouse.

Undertegnede har tidligere besøgt Zenvo. Og det var en stor oplevelse. Både at se virksomheden og at høre indehaveren Troels fortælle. Og vi havde glæden af at høre den startet, jeg har hørt meget gennem tiden, men ikke noget som den! Husk ørepropper. Desværre er Zenvo af forståelige grunde stoppet med at vise fabrikken og bilen frem til klubber osv., det blev for meget arbejde for dem, og det er jo ikke en bil man lige køber fordi man ser den demonstreret. Men vi er jo specielle, vi er jo Jaguarklubben, en meget seriøs klub med mange medlemmer, mange arrangementer, og en klar demografisk slagside hen imod halvældre gentlemen. Jeg har lovet god opførsel, så det lykkedes at få dem til at gøre en undtagelse, så de vil gerne se os i Præstø onsdag 25/3 kl 17:30 – men kom lidt før.

Selve besøget er jo på en fabrik, så forvent ikke snacks og champagne og show og gaver, det er seriøse bilentusiaster der viser frem, og vi er gæster. Men bagefter er der mulighed for en hyggelig middag på Fjordkroen, Bækkeskov Stræde 23, 4733 Tappernøje, der kører vi hen når Zenvo lukker.

Udsolgt

 

 Jaguar Club of Denmark · Ryvej 102 · 8464 Galten · CVR 57808268 · Bank: Reg.nr.: 9570 kontonr.: 1464523 · IBAN DK9030000001464523 · SWIFT: DABADKKKTitlebill