Aktivitetskalender
Hvis du er i tvivl om hvordan en Volvo P1800 ser ud så er her et fint eksemplar. Med pedaler.
Her kan alle være med. Læg mærke til den snedige placering af rattet. Bilen er hverken højre eller venstre styret.
Volvo havde et uheld på et af samlebåndene – de fik sat rattet højre side. Dem solgte de til Englænderne. Billedet er fra Den Blå Avis.
Det er ikke så længe vi sidst var der. Det var d.21 april. Mette havde lige åbnet Danmark. Lidt.
Det var på den ”hemmelige” parkeringsplads ved Springforbi.
Det blæste, det var koldt og det var alletiders at se hinanden.
Mon ikke det er varmere denne gang.
Kig forbi når vi, på bedste traditionsrige måde, mødes med de flinke mennesker (det er de virkelig) fra Volvo P1800 klubben. Man kunne få den tanke at smukke biler gør mennesker smukke – og derved flinke.
Her kan og må alle være med. Er din Jaguar på værksted så tager du blot cyklen eller en sporvogn.
Tag det med du kunne få lyst til at nyde mens vi sludrer og sparker dæk.
Når alle dæk er sparket kører vi ned på Vedbæk Havn og spiser en is efter egen lyst og pengepung.
Hvornår: Onsdag den 30. juni kl. 19:00
Hvor: Strandvejen 819, 2930 Klampenborg - på parkeringspladsen ved Tvendehus Traktørsted, Springforbi, mellem Skodsborg og Tårbæk.
Tilmelding: Egentlig ikke nødvendigt, men send gerne et pip til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.