Klubrepræsentation ved store arrangementer (CHGP 2016)

Fyns efterårstur 23. sept. 2018

Efterår på Fyn! Læs artiklen i Fyens Stiftstidende HER

Fyns Efterår

21 tilmeldte til endnu et møde i region Fyn. Morgenmad hos ”Din Bilpartner” på Holkebjergvej, Odense SV. Stedet var valgt pga. at undertegnede får sin Jaguar XJ6, X300 serviceret her, og vi var velkomne. Der var sat borde og stole op, så der var rig mulighed for at nyde morgenkaffen og rundstykkerne.

Herefter gik turen gennem en pragtfuld natur. Fyn viste sig igen fra sin pæne side, og lagde asfalt til vores skønne biler, hvor dem med stoftag hurtigt fik rulles ned, så naturen kunne nydes i fulde drag! Carsten Pedersen havde igen taget opgaven med at finde de små kønne veje på Fyn

Fremme ved Hjemstavnsgården var pressen mødt op og tog billeder af de dejlige biler. Desværre måtte vi undvære Jette og Carsten Pedersen i deres røde Jaguar E , som valgte at holde pause på turen. Ja faktisk lige i skoven på den skønneste plet, og der blev den holdende til den kunne blive transporteret hjem til ”hjemmearbejde”. Tak til Carsten for en flot tur! Det gør du rigtigt godt, og vi fandt selv vej de sidste par kilometere!

Efter vi havde indtaget den medbragte frokost, bød Aksel og Rasmus, som begge er frivillige i Hjemstavnsforeningen rundt på gården. Skønt at møde folk som Aksel og Rasmus som virkelig brænder for deres passion. De vidste lige så meget om Hjemstavnsgården, landbruget i 1800 tallet og historien, som nogle af vi andre ved om Jaguarbiler! Dejligt vi kan mødes og lære af hinanden!!!

Jørgen Findsen

 Jaguar Club of Denmark · Ryvej 102 · 8464 Galten · CVR 57808268 · Bank: Reg.nr.: 9570 kontonr.: 1464523 · IBAN DK9030000001464523 · SWIFT: DABADKKKTitlebill