Klubrepræsentation ved store arrangementer (CHGP 2016)

45 Jaguarmedlemmer på Hvidsten Kro

Hvidsten deltagere

Så kom vi godt i gang! Jylland Midt havde inviteret, og 45 mødte op til en hyggelig dag, hvor historiker Poul Andersen ville opfriske det vi vidste om Hvidstensgruppen, modstandsgruppen som var aktiv for 70 år siden. Vi startede med en kort introduktion og efterfølgende blev der serveret æggekage. Vist nok stedets ”hofnummer” og som de vist stadig er kendt for.

Hvidsten parkering

Efter æggekagen var vi lige en tur omkring livet på kroen for 75 år siden. Det var tydeligt at Poul Andersen havde sat sig ind i historien, det var faktisk som om han selv havde været til stede på kroen, da det hele var på ”sit højeste”. En rundvisning på kroen gav et indtryk af, hvad det var for et sted, og man fornemmede den atmosfære som stedet også havde for 75 år siden,

Hvidsten poul


En lille rundtur i haven og i havestuen, hvor der var malet en ”tegneserie” om familien Fiil, udført af kalkmalere, som boede på kroen under restaurering af kirken.
Herefter tilbage til vores dejlige biler, for at køre en tur til stedet ”Mustard Point” hvor Hvidstengruppen fik ”varerne leveret fra himlen”! Vi så det mens solen skinnede og området var dejligt. Tænker vi tilbage på tiden for 75 år siden og forestiller os området fuldstændig mørkt og med en masse naturlige forhindringer, og en udfordring om ikke at bliver set af nogen. Det virker som lidt af en stor opgave!
Efter at have set det skønne naturområde, ja så var vi alle kaffetørstige! Vi fandt tilbage til kroen igen, hvor kaffen stod klar, lige som den wienerstang, som kroen også er kendt for, og som er efter en opskrift, som stammer helt tilbage fra starten af Hvidsten Kro.

Tak for en hyggelig dag, og dejligt vi igen er i gang i klubben!

 Jaguar Club of Denmark · Ryvej 102 · 8464 Galten · CVR 57808268 · Bank: Reg.nr.: 9570 kontonr.: 1464523 · IBAN DK9030000001464523 · SWIFT: DABADKKKTitlebill