Klubrepræsentation ved store arrangementer (CHGP 2016)

Værkstedsbesøg med grill og solskin

Region Fyn havde inviteret til anderledes værkstedsbesøg og det blev godt modtaget af medlemmerne, så der blev hurtigt udsolgt. 35 mødte op hos Birgitte og Poul Erik i Skamby, hvor Jaguarerne blev parkeret på den store parkeringsplads foran huset, og så var det bare at finde vej til stedets skønne have. Enkelte kunne næsten ikke løsrive sig fra parkeringspladsen, hvor enkelte af de skønne Jaguarer havde fået åbnet fronthjelmen. 

Parkering2

P plads1

På terrassen var placeret 3 grill, og i køkkenet kunne man forsyne sig med kød, salat, flutes og drikkelse. Der var høflig selvbetjening, selv arbejdet med at grille var overladt til deltagerne selv, og alle nød vist både arbejdet og menuen.

Have2


Mens kaffen ”løb igennem”, var der besøg på Jaguarværkstedet. Poul Erik kunne fremvise en totalt adskilt V-12 motor, som havde haft et løst ventilsæde, der havde lavet ulykker. Nu er skaderne repareret, og snart vil der være en V-12 med nye stempler og et nyt ventilsæde, som igen vil spinde som en mis!!

V 12

En enkelt af deltagerne fik skiftet tændrør på parkeringspladsen, så turen hjem har sikkert været en fornøjelse.

Tændrør


Kaffen blev serveret, og snakken gik. Det var dejligt igen at kunne samles i regionen og med gæster fra andre regioner.  Vi er meget taknemmelige for, at vejrguderne var med os, og at Birgitte og Poul Erik beredvilligt stillede deres dejlige hus og have til vores rådighed.

 Jaguar Club of Denmark · Ryvej 102 · 8464 Galten · CVR 57808268 · Bank: Reg.nr.: 9570 kontonr.: 1464523 · IBAN DK9030000001464523 · SWIFT: DABADKKKTitlebill