Klubrepræsentation ved store arrangementer (CHGP 2016)

Træf ved Kalø og kaffe med solnedgang i Ebeltoft

Kalø1

 

Hver tirsdag i sommerhalvåret afholdes der træf ved Kalø Slotsruin. I et forsøg på at prøve noget nyt, nu alle er indenfor landets grænser, prøvede Region Midt at lave et arrangement i den sidste tirsdag i juli, selvom det så var i ferieperioden.

Forsøget må siges at have været en succes, idet ikke mindre end 21 biler og over 30 personer fra fem regioner, troppede op på parkeringspladsen sidst på eftermiddagen, hvor sommervejret som sædvanligt vise sig at være lidt forskelligartet.

Mols1

Efter et par hyggelige timer på parkeringspladsen, gik det så i nogenlunde samlet trop mod Ebeltoft, via de små veje på Mols.

Blæst og lejlighedsvise smådryp betød ikke noget, så var humøret stadig højt mens vi ventede et par minutter på, at Brasseriet var klar til at modtage os. Ventetiden var dog det hele værd, og efter kort tid var der dejlig varm kaffe med rabarbertrifli, og snakken gik livligt ved de forskellige borde - hvor vi stadig holdt den påbudte afstand.

Fregatten1

Solnedgangen, gennem de lejlighedsvise sommerskyer, meldte sin ankomst 21.32, og blev behørigt beundret bag de 50 meter høje master på den 160 år gamle fregat, som tårnede sig op udenfor vinduerne.

Tak for et dejligt arrangement.

Tekst: Michael Sandberg

Foto: Bodil Krüger

 Jaguar Club of Denmark · Ryvej 102 · 8464 Galten · CVR 57808268 · Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill