Søndag 25 september var 25 glade medlemmer og partnere klar til god mad og lidt kunstneriske udfordringer i det sønderjyske. Som altid, var solen fremme når Jaguar entusiaster er på tur.
Denne gang var målet Brundlund Slot og kunstmuseum. Nogle mødte op ved lystbådehavnen Kolding syd, for at køre samlet ned til Restaurant Knapp, hvor alle skulle mødes. Ejeren havde stillet sin smukke XJ 5,0L ved indgangen, og sat et skilt op med "Jaguar parking only" !
Efter at have fortæret det dejlige luksusstjerneskud, blev der fælles kørsel den korte tur ned til Brundlund Slot. Slottet stammer helt tilbage til 1470, og bruges i dag som et kunstmuseum, med hovedvægt på kunstnere fra Sønderjylland. Hovedudstillingen var kunstneren Ragna Wehding, der med sin eksperimenterende installationskunst, undersøger de systemer, vi mennesker laver for at skabe orden i vores kaos. Vi fik en grundig og flot rundvisning, og det var nok ikke alle der helt forstod denne type kunst. Men nu er vi nok lidt klogere på hvad det var.
Efter rundvisningen, blev en del af medlemmerne, for at nyde et kagestykke og en kop kaffe på museets lille cafe.
Tusind tak til alle deltagerne som var med til at vi fik en dejlig dag.
Tekst og billeder: Ruben
Jaguaria 344 er op vej i postkassen, men som medlem kan du nu læse den her på hjemmesiden under: "Klubben" > "Jaguaria online" >"login"
God fornøjelse!
På trappen til højre i billedet står Tom Ruhrskov og fortæller levende om Sir Lyons liv og levned.
I forgrunden ser du de sjældne C og D-typer.
100 året for Sir Lyons virke, inden for udstyr der kan transportere mennesker, blev endnu en gang fejret med maner.
Både parkeringspladsen og museet summede af motorer og medlemmer som hyggede sig.
Med lidt god vilje kunne vi vise biler, som er sprunget af Sir Lyons lænder, fra 1931 og til 2022. 91 år.
Med lidt mere god vilje kan man godt sige 94 år, da Den lille Austin Seven Swallow startede som model i 1926. Ganske
imponerende.
Tekst og billeder: Søren Post.
Læs hele artiklen under "Nyheder" og se flere billeder.