Aktivitetskalender
De 15 pladser er besat!
Vi er blevet inviteret til at komme og se deres store flotte anlæg.
Aftenen er specielt valgt, da klubben denne aften holder det de kalder Køreaften, hvilket betyder at der er gang i alt rullende materiel, så der bliver virkelig noget at se på.
Jeg tænker nogle kender klubben, og banen, når de hører at det var den som lå oppe under taget på Aarhus Hovedbanegård. Klubben er en af de ældste i landet og blev stiftet i 1945. Efter 15 år på Sct. Annagades Skole flyttede man til Skæring, hvor et helt nyt anlæg blev påbegyndt for ca. 4-5 år siden, og der er tale om et særdeles flot anlæg i skala 1:45 på omkring 300 m2. Anlægget er dansk med udgangspunkt i tiden i 50-60’erne.
Såvel bygninger som rullende materiel (lokomotiver og vogne) er stort set håndbygget.
Vi vil få en oplevelse af hvordan togene kører gennem det danske landskab med bygninger, marker, vandløb og broer, nøjagtig som i virkeligheden.
Vel mødt til en nostalgisk aften i modeljernbane regi.
Hvornår: Onsdag d. 6. april kl. 19:00
Hvor: Bredevej 2A, Skæring 8250 Egå
Hvor meget: Gratis entre
Begrænsning: Der er begrænset deltagerantal på 15 personer. Så, først på perronen….
Ellers: Der serveres kaffe/te med brød til. Øl/vand kan købes til rimelige priser.
Tilmelding: Senest d. 1. april til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.