images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Jaguaria 330

Har du endnu ikke modtaget Jaguaria, så kan du læse det her

Jaguaria 330 forside

Cruise mod corona 5. juni

Læs artiklen i Fyens Stiftstidende, hvor Leo inviterer til køretur Fyn rundt

Forside Leo

 Artiklen kan læses her: https://fyensstiftstidende.e-pages.pub/titles/fyensstiftstidende/1309/publications/67868/articles/1146419/43/3

Grundlovsdag er ud over Grundlovsdag og Fars Dag også Store Køredag for folk med klassiske biler. Efter et langt forår uden træf, møder og dækspark kom Carsten Dreisig Hansen på den ide, at man kunne arrangere kørsel på Grundlovsdag, hvor grundtanken er at vi kører sammen, hver for sig. 
Der blev startet en Facebook-gruppe op, og Carsten lavede en rute for hans lokalområde. Det var så op til folk fra andre områder at gøre det samme, og jeg tog stafetten for Fyn og har lavet en rute kysten rundt gennem alle købstæderne. Goodle Maps mener den er 250 km lang og at det skal tage 4 timer og 20 minutter at køre den, men jeg er nu ret sikker på, at gennemsnitshastigheden ikke bliver stor, når først vejene fyldes med Morris Minor, Renault 4CV og den slags. Vi andre skal nok kunne følge med i vores Jaguar,
Konceptet er som sagt, at man IKKE mødes. Der er derfor ikke et fælles startsted, men derimod et fælles starttidspunkt, nemlig kl 10. Her kører man ud på ruten, og for at vi alle kommer til at mødes med en masse spændende biler foreslår arrangørerne, at biler med lige slutciffer på nummerpladen følger ruten med uret, mens de ulige kører mod uret. 
 
Carsten er ligesom jeg medlem af Jaguarklubben, men arrangementet her er ikke organiseret af klubben, men derimod af frivillige græsrødder på Facebook. 
 
Der er som sagt ruter stort set i hele landet, og for at finde ud af hvad der er i dit nabolag er der ingen vej uden om at besøge Facebook. Hvis du ikke selv har en profil kender du formentlig en der har, og så skal der bare søges på 'Cruise mod Corona'. 
Inde på siden klikkes der så på begivenheder, og en liste kommer frem. Der skal lige trykkes på 'Flere' et par gange før alle ruter dukker op.

 

 

Sikke` en fest det var!

Igen lidt fra arkivet!

Fest

Kæmpe fest hos Jaguar Danmark, Bryggervangen, Østerbro.
Niels Due Abrahamsen skriver i denne artikel fra 2003, at det var en fest, som arrangøren gerne måtte gentage hver den 2. fredag i nåneden. 

Læs artiklen HER

Månedens bil

XJS

Klik på billedet og læs Niels Due Abrahamsens artikel.

XJS V12 Cabriolet 1988
Such Sweet Thunder

I disse coronatider kommer der ikke mange nyheder til hjemmesiden. Derfor tager vi et kig i de gamle blade og finder nogle gamle artikler frem, som kan være lidt underholdende læsning.

Årsmødet flyttes til 25. - 27. september

Rallyplade 2020

Grundet usikkerheden omkring restriktionerne i forbindelse med Corona COVID-19, har bestyrelsen besluttet at flytte Årsmødet 2020 til den sidste weekend i september (25. - 27.). Det giver større chance for at arrangementet kan gennemføres, og stadig inden for tidsfristen for afholdelse af generalforsamling iflg. klubbens vedtægter.
Vi glæder os til en rigtig god weekend, hvor vi kan sparke dæk, hyggesnakke, nyde hinandens selskab og være samlet omkring vores fælles passion ”Jaguar biler”!


broholm

Klubbens liv i Coronaens tid

I skrivende stund er vi alle fortsat under belejring af den uregerlige Coronavirus, som medfører store afbræk i den enkeltes hverdag. I forhold til, hvorledes klubbens liv har udfoldet sig indtil nu og i tiden frem over, er der kun at sige, at vi til enhver tid og i enhver sammenhæng efterlever og respekterer de beslutninger og forordninger, som meldes ud fra centralt hold af regering og myndigheder.

Derfor er der ikke kommet og vil ikke komme nogen form for opfordringer eller ideer til sociale aktiviteter uanset hvor kreative eller tilforladelige disse måtte forekomme. Vi må ’nøjes med’ at hygge os med vores Jaguarer derhjemme og sørge for omsorg og pleje af genstanden for vores passion til vi atter kan aktivere vores sociale gener.

Lige nu bruger klubbens ildsjæle i regionerne tiden til at planlægge og tilrettelægge et højt aktivitetsniveau i september og oktober i håb om, at alt mager sig til den tid. Men igen: såfremt omstændighederne kræver det, vil også disse planlagte aktiviteter blive skrinlagt eller udsat.

Jeg vil slutte med at ønske alle en god sommer i håb om, at vi snart kan ses igen, og at alle kommer godt igennem krisen.

Med venlig hilsen

Jaguar Club of Denmark

Carsten Rojh

Bestyrelsesformand

Carsten

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.